En introduktion til Tanka 

Niels Kjær

 

Waka

Den japanske digtform, vi i dag kalder tanka, hed oprindeligt waka. Og oprindelsen til waka er lige så gammel som japansk kultur i sig selv. Et waka er et kort digt på 31 stavelser, fordelt på 5 linjer med stavelserne 5-7-5-7-7. Som man næsten kan gætte, er waka'et dermed også - i øvrigt via rengaformen - en slags stammoder til haiku.

Eksperterne mener, at waka'en har sin rod i japansk mundtlig folkedigtning. Den første nedskrevne waka er fra år 712 e.Kr.

 I den store antologi Manyo-shu ("Samling af 10.000 blade" fra ca. år 760) findes omtrent 4.500 digte, hvoraf de 4.200 er skrevet i waka-formen. De 561 forskellige forfattere talte både kejsere, embedsmænd, krigere, bønder og fiskere. Og emnerne for disse waka er meget varierede.

 Men i de følgende århundreder snævredes kredsen af digtere ind til kun at omfatte de kejserlige hoffolk og de adelige. Emnerne for lyrikken blev ligeledes indsnævret til bestemte motiver, fx nattergalens sang, blomsterne i engen eller duggen på græsset. Det var den kejserlige Tang-kultur, der var forbilledet. Frem til midten af det 15. århundrede udkom hele 20 kejserlige antologier, hvor langt de fleste digte var skrevet i waka-formen. Den mest berømte er Shin kokinshu ("Den nye samling af digte fra før og nu"). Her blev waka-digtningen inden for de få emner, der var accepterede som passende, drevet til de yderste raffinementer.

 Alt drejede sig om æstetik, men det førte i det lange løb også til indavl, kunstighed og klichéer. i de følgende århundreder blev det derfor renga-formen og senere haiku-formen, der tiltrak sig de mere selvstændige digtere, som ønskede fornyelse.

 

Tanka

Hen imod slutningen af det 19. århundrede blev det absolutte nulpunkt nået. Waka-formen var ved at uddø. Men da opstod der en ny litterær bevægelse, startet af Yosano Tekkan (1873-1935) og hans kone Yosano Akiku (1878-1942) omkring tidsskriftet Myojo ("Morgenstjernen") De ønskede at bevare waka-formen med de 31 stavelser, men at forny indholdet ved at udvide emnekredsen. Dette "nye" waka gav de navnet tanka. Et tanka består altså (ligesom et waka) af 31 stavelser (5-7-5-7-7). Man kunne så spørge, hvordan et tanka-digt adskiller sig fra et haiku-digt? Og svaret er (ud over det formelle med de to ekstra linjer fordelt på 14 stavelser), at et tanka (i modsætning til et haiku) ikke behøver at henvise til en årstid, og at det ofte rummer følelser udtrykt i et lille forløb.

Nu vil jeg give et par eksempler på tanka-digte, skrevet af det føromtalte ægtepar Yosano, som "opfandt" det moderne tanka. (De følgende oversættelser er mine danske gendigtninger af engelske versioner):

Først Ysano Tekkan, der regnes til den romantiske skole:

 

Valmuer i blomst
får mig til at erindre
de læber som jeg
kyssede - i et kammer
oplyst af aftensolen

(1910)

 

Og dernæst hans hustru Yosano Akiko, som er en af Japans mest berømte kvindelige lyrikere, især kendt for sine sensuelle kærlighedsdigte:

 

Fortæl dem at hun
nyder synet af månen
En spindelvævstynd
lyserød kjole dækker
lige hendes nøgne krop

(1906)

 

Snart opstod der flere andre skoler, der ligesom Tekkan og Akiko ønskede at benytte tanka-formen, men med forskellige målsætninger. Fx tog en række socialistiske og nationalistiske bevægelser formen til sig for at bruge den til propaganda-formål. Det kommer der som bekendt sjældent god litteratur ud af, så disse skoler vil jeg forbigå i tavshed. Mere interessant er en digter som Masaoka Shiki (1867-1902), der gik ind for en realistisk og objektiv lyrik, der "gengav livet" (japansk: shasei). Følgende digt af Masaoka Shiki kan stå som et eksempel på Shasei-bevægelsens lyrik:

 

Marken er dækket
af rødkløvere i blomst
Nærmeste nabo
er et beskidt gadekær
fyldt af bondens tamænder

(ca. 1900)

 

Den sidste af de tidlige tanka-digtere, jeg vil nævne er Ishikawa Takuboku (1886-1912). Han publicerede sine meget personlige tanka i tre linjer, der derved kom til at minde om "frie vers". Et eksempel:

 

Bare for sjovs skyld tager jeg Mor på ryggen
Hun vejer så lidt at jeg bryder ud i gråd
og ikke kan gå tre skridt

(1910)

 

Moderne tanka

Under 2. verdenskrig gik tanka-kunsten (ligesom al anden japansk kunst) i forfald, fordi kun den kunst, der tjente den nationale krigspropaganda, var tilladt. Men efter krigen oplevede japansk kultur en ny opblomstring, dels under indflydelse af vestlig kultur, dels i et opgør med samme vestlige kultur.

 Også tanka-digterne lod sig inspirere af moderne vestlig lyrik, samtidig med at de forsøgte at holde fast i det specielt japanske. En af de mest indflydelsesrige tanka-digtere i efterkrigsgenerationen er Tsukamoto Kunio (født 1922). Han har udgivet mere end 100 bøger (også prosa og kritik). Han er talsmand for "sjælens realisme" og taler om, at tanka skal fremvise "visioner". Et eksempel på hans tanka:

 

Jeg står helt stille
i tusmørket en kølig
forårsaften
og tænker på om sjælen
mon ikke ligner bladguld

(1986)

 

Sasaki Yukitsuna (født 1938) begyndte sin karriere som oprører, en repræsentant for Japans "vrede unge mænd". Hans tanka karakteriseres som "usentimentale og maskuline". Et eksempel:

 

Under en rejse
tabte jeg mit kamera
efter at have
taget snapshots af en smuk
kvinde ved forårstide

(1989)

 

I 1987 skabte en ung kvindelig lærer Tawara Machi (født 1962) sensation, da hun udsendte en samling med 436 tanka-digte med titlen Sarada kinenbi ("Salatens jubilæumsdag"). Bogen solgtes på et halvt år i 2.500.000 eksemplarer og er også oversat til dansk. Tawara Machi bruger tanka-formen på moderne hverdagsemner, men hun behersker også de klassiske temaer. Nogle har (naturligvis) beskyldt hende for at være overfladisk, men hun har uden tvivl med sine tanka ramt tidsånden hos den japanske ungdom. Et eksempel på hendes tanka: 

 

Kirsebærblomster
så langt øjet rækker
springer ud, visner
og parken står uberørt
som om intet er hændt

(1987)

 

Jeg vil også nævne en japansk tanka-digter, som jeg selv kender. Nakagawa Reiko (som jeg har mødt i forbindelse med Emily Dickinson-konferencer i USA og Europa) har udsendt flere tanka-samlinger. Et af hendes tanka er inspireret af et kort ophold i København og lyder sådan her:

 

I fire timer
er jeg nu en udlænding
der går på indkøb.
Åh, denne børnebog
forekommer mig bekendt

(1999)